Længdemålesystemer og referencemærker
På maskinens akser befinder sig længdemålesystemer, som registrerer positionerne af maskinbordet hhv. værktøjet. På
lineærakser er normalt monteret længdemålesystemer, på rundborde og drejeakser vinkelmålesystemer.
Når De bevæger en maskinakse, fremstiller det dertilhørende længde- målesystem et elektrisk signal, med hvilket TNC'en udregner den nøjagtige Akt.-position for maskinaksen.
Ved en strømafbrydelse går samordningen maskin-slæde position og den beregnede Akt.-position tabt.. For at genfremstille denne samordning igen, disponerer de inkrementale længdemålesystemer over referencemærker. Ved overkørsel af et refe-rencemærke får TNC'en et signal, som kendetegner et maskinfast henføringspunkt.
Herved kan TNC'en igen fremstille samordningen af Akt.-positionen til den aktuelle maskinslæde-position. Ved længdemålesystemer med afstandskoderede referencemærker skal De køre maskinakserne maximalt 20 mm, ved vinkelmålesystemer maximalt 20°.
Ved absolutte målesystemer bliver efter indkoblingen en absolut positionsværdi overført til styringen. Hermed er, uden kørsel af maskinaksen, samordningen mellem Akt-positionen og maskinslæde-positionen fremstillet igen direkte efter indkoblingen.
Henføringssystem
Med et henføringssystem fastlægger De entydigt positioner i et plan eller i rummet. Angivelsen af en position henfører sig altid til et fastlagt punkt og bliver beskrevet med koordinater.
I et retvinklet system (kartesisk system) er tre retninger fastlagt som akser X, Y og Z . Akserne står altid vinkelret på hinanden og skærer sig i eet punkt, nulpunktet. En koordinat giver afstanden til nulpunktet i en af disse retninger. Således lader en position sig beskrive i planet ved to koordinater og i rummet ved tre koordinater.
Koordinater, der henfører sig til nulpunktet, bliver betegnet som absolutte koordinater. Relative koordinater henfører sig til den Akt.-position før bevægelsen. Relative koordinat-værdier bliver også betegnet som inkrementale koordinat-værdier.
X (Z,Y)
4.1 Gr undlag et
Henføringssystem på fræsemaskiner
Ved bearbejdning af et emne på en fræsemaskine henfører De generelt til det retvinklede koordinatsystem. Billedet til højre viser hvordan akse-navne og retninger bør være udlagt på en maskine. Som huskeregel bruges trefinger-regelen med højre hånd: Når langfingeren i peger retning af værktøjsaksen fra emnet mod værktøjet, så peger den i retning Z+, tommelfingeren i retning X+ og pegefingeren i retning Y+.
iTNC 530 kan styre indtil 9 akser. Udover hovedakserne X, Y og Z findes parallelt kørende hjælpeakser U, V og W. Drejeakser bliver betegnet med A, B og C. Billedet forneden til højre viser også samordningen mellem hjælpeakser hhv. drejeakser i forhold til
hovedaksen. +Y +X
+Z
+Z +X +Y
W+
C+
B+
V+ A+
U+
Y
X Z
4.1 Gr undlag et Polarkoordinater
Når arbejdstegningen er målsat retvinklet, fremstiller De også bearbejdnings-programmet med retvinklede koordinater. Ved emner med cirkel-buer eller ved vinkelangivelser er det ofte lettere, at fastlægge positionerne med polarkoordinater.
I modsætning til de retvinklede koordinater X, Y og Z beskriver polarkoordinater kun positionen i eet plan. Polarkoordinater har deres omdrejningspunkt i en pol CC (CC = circle centre; eng. cirkelcenter).
En position i et plan er således entydigt fastlagt ved:
Polarkoordinat-radius: Afstanden fra Pol CC til positionen
Polarkoordinat-vinkel: Vinklen mellem vinkel-henføringsaksen og strækningen, der forbinder polen CC med positionen.
Se billedet til højre for oven.
Fastlæggelse af pol og vinkel-henføringsakse
Polen fastlægger De med to koordinater i et retvinklet koordinat-system i en af de tre planer. Herved er også vinkel-henføringsaksen for polarkoordinat-vinklen PA entydigt samordnet.
Pol-koordinater (plan) Vinkel-henføringsakse
X/Y +X
4.1 Gr undlag et
Absolutte og inkrementale emne-positioner
Absolutte emne-positioner
Hvis koordinaterne til en position henfører sig til koordinatnul-punktet (det oprindelige), bliver disse betegnet som absolutte koordinater. Alle positioner på et emne er ved deres absolutte koordinater entydigt fastlagt.
Eksempel 1: Boringer med absolutte koordinater
Inkrementale emne-positioner
Inkrementale koordinater henfører sig til den sidst programmerede position af værktøjet, der tjener som relativt (ovennævnte) nulpunkt.
Inkrementale koordinater angiver ved programfremstillingen altså målet mellem den sidste og den dermed følgende Soll-position, hvortil værktøjet skal køre. Derfor bliver det også betegnet som kædemål.
Et inkremental-mål kendetegner De med funktionen G91 før aksebetegnelsen.
Eksempel 2: Boringer med inkrementale koordinater Absolutte koordinater til boring 4
X = 10 mm Y = 10 mm
Absolutte og inkrementale polarkoordinater Absolutte koordinater henfører sig altid til pol og vinkel-henføringsakse.
Inkrementale koordinater henfører sig altid til den sidst programmerede position af værktøjet.
Boring 1 Boring 2 Boring 3
X = 10 mm X = 30 mm X = 50 mm
Y = 10 mm Y = 20 mm Y = 30 mm
Boring 5, henført til 4 Boring 6, henført til 5
G91 X = 20 mm G91 X = 20 mm
4.1 Gr undlag et Vælg henføringspunkt
En emne-tegning angiver et bestemt formelement på emnet som absolut henføringspunkt (nulpunkt), som regel et emne-hjørne. Ved henføringspunkt-fastlæggelsen opretter De først emnet på maskin-aksen og bringer værktøjet for hver akse i en kendt position i forhold til emnet. For denne position fastlægger De displayet på TNC'en enten på nul eller en forud given positionsværdi. Herved indordner De emnet til henføringssystemet, som gælder for TNC-displayet hhv. Deres bearbejdningsprogram.
Angiver emne-tegningen relative henføringspunkter, så bruger De ganske enkelt cyklus for omregning (se "Cykler for koordinat-omregning” på side 391).
Hvis emne-tegningen ikke er målsat NC-korrekt, så vælger De en position eller et emne-hjørne som henføringspunkt, fra hvilket målene for de øvrige emnepositioner nemmest muligt lader sig fremskaffe.
Særlig komfortabelt fastlægger De henføringspunkter med et 3D-tastsystem fra HEIDENHAIN. Se bruger-håndbogen 3D-tastsystem-cykler
"henf.punkt-fastlæggelse med 3D-tastsystemer".
Eksempel
Emne-skitsen til højre viser boringerne (1 til 4). hvis målsætning henfører sig til et absolut henf.punkt med koordinaterne X=0 Y=0.
Boringerne (5 til 7) henfører sig til et relativt henf.punkt med de absolutte koordinater X=450 Y=750. Med cyklus NULPUNKT-FORSKYDNING kan De forskyde nulpunktet midlertidigt til positionen X=450, Y=750, for at programmere boringerne (5 til 7) uden yderligere beregninger.